skip to Main Content
Erhverv

I nogle kommuner er Åben og Rolig-forløb henvendt specifikt til ledere og medarbejdere på forskellige arbejdspladser.

Åben og Rolig-forløb udbydes i samarbejde med forsikringsselskaberne PFA og Top Danmark.

Der findes også kortere Åben og Rolig-kurser for ledere og medarbejdere til stresshåndtering og forebyggelse.

Kurserne udbydes i samarbejde med arbejdspladser, fonde og kommuner.

 

Lyngby-Taarbæk
Lyngby-Taarbæk Kommune udbyder forløb til forebyggelse af stress på arbejdspladsen.
Tilbuddet er målrettet medarbejdere og ledere ansat på lokale virksomheder og arbejdspladser i kommunen.

 

Bæredygtig ledelse
Mental styrke, ledelseskompetence og stressforebyggelse.
På kurset udforskes og trænes metoder, som styrker ledelseskompetence, overblik, arbejdsevne og koncentration, og som forebygger stress hos lederen.
Gennem erhvervspsykologisk viden om stressforebyggelse og trivselsfremme på arbejdspladsen, klædes lederen yderligere på til at forebygge og håndtere stress hos medarbejderne.

Lederen får på kurset rum til at udvikle sit personlige lederskab.
Kurset varer 5 uger med 2,5 time per uge i en ledergruppe, typisk etableret på tværs af arbejdspladser og med en erhvervspsykolog som kursusleder. Efter 3 måneder inviteres til et opfølgende møde for at sikre forankring.

Der er også mulighed for personlig erhvervspsykologisk sparring.
Lederen får adgang til videomaterialer og app, som understøtter lederens forløb og træning på egen hånd i kursets metoder

 

Bæredygtigt arbejdsliv
Styrket trivsel, handlekraft og stressforebyggelse.
På kurset udforskes og trænes metoder, som styrker den enkeltes trivsel, overblik, arbejdsevne og koncentration, og som forebygger stress.

Den enkelte medarbejdere vil opnå øget handlekraft og robusthed over for oplevede udfordringer.
Kurset varer 5 uger med 2,5 time per uge i en gruppe på 10-16 deltagere, typisk etableret på tværs af arbejdspladser og med en erhvervspsykolog som kursusleder.

Der er tilbud om en times erhvervspsykologisk sparring og adgang til videomaterialer og app, som understøtter medarbejderens forløb og træning på egen hånd i kursets metoder.

 

Åben og Rolig for medarbejdere og ledere
Styrket trivsel ved tegn på stress. På kurset anvendes og trænes metoder, der reducerer stress og styrker mental sundhed og personlige ressourcer og handlekraft i forhold til udfordringer i arbejdslivet såvel som privat.

Et forskningsbaseret 9-ugers kursus med 3 timer per uge i en gruppe typisk bestående af deltagere på tværs af arbejdspladser (og ikke med ledere og medarbejdere fra samme arbejdsplads), samt tilbud om 2 timers personlig erhvervspsykologisk sparring.

Deltagere får også adgang til en online- og appbaserede øvelser, som understøtter forløbet og træning på egen hånd i kursets metoder.

 

Åben og Rolig Online – Erhverv

Et onlinekursus, som tages i eget tempo. Fokus er at sænke stress i hverdagen og styrke mental sundhed og livsglæde uanset om du er leder eller medarbejder.

Åben og Rolig Online – Erhverv er et struktureret forløb med meditationer, videnskabelige input, samt viden og værktøjer til at fremme trivsel i arbejdet og privat.

Kurset indeholder også erhvervspsykologisk viden og værktøjer om bl.a. samarbejde, indflydelse, forandringer, sygefravær og ledelse.

 

Forsikring

Åben og Rolig forløb tilbydes også gennem forsikringsselskaberne PFA og Top Danmark.
Henvend dig til dit forsikringsselskab hvis du er interesseret i et forløb.

 

Andre tiltag
Foredrag og workshops til arbejdspladser om styrkelse af trivsel og mentale ressourcer, produktivitet og forebyggelse af stress. Herunder også fokus på strategisk arbejdsmiljøindsats og ledelsesudvikling.

  • Erhvervspsykologisk telefonrådgivning til både medarbejdere og ledere.
  • Udvikling af arbejdspladsrettede værktøjer til at understøtte tilbagevenden til arbejdet og fastholdelse efter længerevarende sygemeldinger.
Back To Top
Åben og Rolig